Almindelige sorgreaktioner

Chok, smerte, uvirkelighedsfølelse

Hvis barnets død er sket pludseligt og uventet, er den umiddelbare reaktion ofte chok og uvirkelighedsfølelse. Det kan føles som om det hele er en film eller en dårlig drøm. Tanker som: ”Det kan ikke være sandt – lige om lidt kommer de og siger, at det var en fejl” kan veksle med øjeblikke af dyb smerte, hvor tabets virkelighed trænger sig på. Nogle græder og giver tydeligt udtryk for sin fortvivlelse, andre bliver handlings- og faktaorienterede – optagede af hvad, der er sket, hvorfor og hvad, der videre skal ske etc. Oplevelserne og udtryksformerne er forskellige fra person til person.

Tristhed, meningsløshed, tomhedsfølelse

"I tiden op til begravelsen var der meget, vi skulle tage stilling til og ordne - det var hårdt, men det holdt os igang. Bagefter kom hverdagene. Der var så mange af dem, og jeg anede ikke hvad, jeg skulle bruge dem til. Det virkede så tomt og meningsløst det hele..."

Tit er de første uger efter at have mistet præget af mange beslutninger og praktiske gøremål. Når dette er overstået, oplever mange, at der lige pludselig bliver plads til, at følelserne af tristhed, meningsløshed og tomhed vokser. Igen er det meget forskelligt, hvordan dette kommer til udtryk – både fra det ene øjeblik til det næste, og fra person til person.

Følelsesmæssige svingninger

"Det ene øjeblik synes jeg, at det går meget godt. I næste øjeblik kan der ske noget, så knækker filmen lige pludselig. Den ene dag kan jeg lave aftaler og se venner - dagen efter er jeg helt flad og kan knapt komme ud af sengen... Jeg aner ikke hvad jeg skal svare, når folk spørger mig hvordan det går!"

Mange forventer, at sorg udvikler sig lidt som en influenza - svær i starten og gradvis bedre over tid. Det er sjælden virkeligheden for den enkelte, der har mistet. Følelserne kan svinge fra det ene øjeblik til det næste, og sorgen kan fylde mere eller mindre i perioder. For mange er mærkedage og højtider tidspunkter, hvor sorgen kan blusse op. Over tid vil de fleste opleve, at de lærer at leve med tabet, og sorgen får en anden plads i ens liv end i den første tid.

Skyldfølelse, vrede og ”hvad-nu-hvis”-tanker

"Tankerne kredsede hele tiden omkring timerne og dagene inden vi fik at vide, at hun var død. Havde jeg været for stresset? Var det fordi jeg havde trænet? Hvorfor opdagede jeg ikke, at der var noget galt..?"

I forsøget på at fatte det ufattelige, leder mange efter en årsag til, at det hele gik som det gik. Mange oplever skyldfølelse over at de ikke kunne forhindre, at barnet døde. Det er også almindeligt at føle vrede. Vreden kan være rettet mod personer, som man mener, har handlet eller sagt noget forkert. Den kan også være rettet mod selve den situation, man befinder sig – mod skæbnen, Gud, tilfældet e.l. Både skyldfølelse og vrede kan være forbundet med plagsomme spekulationer over hvorvidt dødsfaldet kunne have været forhindret, såfremt nogen havde handlet anderledes: ”Hvad-nu-hvis..?” Disse tanker kan være opslidende, men for mange er de en naturlig del af processen med at forstå og lære at leve med det, der er sket.

Længsel og savn

"Indimellem savner jeg min søn så meget, så jeg fantaserer om, at jeg selv var død - så jeg kunne være sammen med ham igen... Min kæreste bliver vildt bekymret når jeg nævner det - men jeg ønsker jo ikke egentlig at dø. Jeg savner ham bare så forfærdeligt..."

Savnet og længslen kan til tider opleves voldsomt og skræmmende. Det kan blusse op i perioder - når hverdagen begynder at indfinde sig igen, ved højtider, på mærkedage eller lignende. Det kan være svært, hvis dette sker samtidig som du og/eller dine omgivelser begynder at have en forventning om, at sorgen efterhånden burde fylde mindre. Det er imidlertid helt normalt, at sorgen fylder mere eller mindre i perioder, mens man lærer at leve med den som en del af sit liv.

Problemer med søvn, koncentration og hukommelse

"Jeg er blevet storforbruger af huskesedler - og jeg kan slet ikke multitaske længere. Hvis der sker for meget, bliver jeg stresset og irritabel. Det går især udover min kæreste - jeg har kortere lunte end jeg plejer..."

Mange vil i lang tid efter at have mistet opleve problemer med søvn, koncentration og hukommelse. Problemerne giver sig typisk udslag i træthed og manglende overskud til familie, arbejde og/eller socialt netværk. Det kan være en god idé at gøre sine omgivelser opmærksomme på dette, sådan så de er klar over, at dine grænser måske er lidt anderledes end de plejer.

Optagethed af mening, kontrol, tryghed

"Lige pludselig blev jeg bange for, at der skulle ske noget forfærdeligt for min kæreste eller mig selv. Jeg skulle vide hvor han var til en hver tid - kom han ti minutter senere end aftalt hjem, var jeg overbevist om at han havde kørt galt... Hvorfor skulle ikke det også ske? Det værste sker jo ikke for naboen - det sker for mig."

Det at miste et barn udfordrer ens grundlæggende opfattelse af virkeligheden. Et barns dødsfald opleves som særligt meningsløst og naturstridigt. Ens oplevelse af kontrol og tryghed i tilværelsen stilles på prøve. Når det værst tænkelige er sket, kan det føles som om alt kan ske. Det tager tid at genoprette tilliden til verden, og det er helt normalt at have behov for ekstra tryghed og forudsigelighed i tiden efter at du har mistet. Uroen, frygten og angsten for at der kan ske noget, er en naturlig reaktion på tabet og ikke et varsel om en aktuel trussel.