Støt os

 

Din støtte er afgørende for vores arbejde. Med et medlemskab er du med til at give os tyngde, når vi skaber opmærksomhed om vores sag i medier eller over for politiske beslutningstagere. Samtidig er medlemmerne en del af det økonomiske fundament for foreningens arbejde, og dermed med til at sikre støtte og rådgivning til forældre, der mister spædbørn.

Du kan også støtte os ved enkeltbidrag, ved at overføre et beløb til foreningens konto i Jyske Bank (reg.nr. 5027, kontonr. 1097177). Anfør hvad, beløbet skal dække og evt. navn.

Fradrag fra første krone

Når du støtter Landsforeningen Spædbarnsdød, kan du nu få skattemæssigt fradrag fra første krone og op til et beløb på 14.500 kroner årligt, da den tidligere bundgrænse på 500 kr fra i år (2012) er bortfaldet.

Derfor kan du nu støtte vores gode sag og samtidig få et skattemæssigt fradrag. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du støtter flere organisationer, kan du maksimalt få et fradrag på 14.500 kr. årligt.

For at du kan benytte dig af fradraget, skal du oplyse dit cpr.nr. til Landsforeningen Spædbarnsdød. Hvis du har spørgsmål eller gerne vil tale mere om dine muligheder for at støtte os, er du velkommen til at ringe til sekretariatet eller sende en mail.

YouMe Shopping - støt os, når du handler på nettet

Som noget nyt, kan du nu også støtte Landsforeningen når du handler på nettet. YouMe Shopping er en 100 % non-profit forening, hvis formål at samle penge ind til danske hjælpeorganisationer via deres netbutik. Gennem YouMe Shopping kan du handle kvalitetsvarer med attraktive rabatter, samtidig med, at du støtter en god sag. Landsforeningen Spædbarnsdød er en af 25 organisationer, som er udvalgt til at deltage i samarbejdet. Du kan selv vælge hvilken forening, du ønsker at støtte, og 75 % af alle indtægter går direkte til de udvalgte hjælpeorganisationer. De sidste 25 % går til at drive foreningen.

Her kan du se en oversigt over de forskellige organisationer, du kan støtte, og du kan også se en kort præsentationsvideo af Landsforeningen Spædbarnsdød.

Skynd dig at tilmelde dig, og spar penge samtidig med, at du støtter Landsforeningen Spædbarnsdød.